Det at flyve i varmluftsballon er på mange måder en stille og fredfyldt oplevelse, men det er også en adventure-præget friluftsoplevelse, og landingen er helt klart den del af flyvningen, som byder på mest action.
Af og til slæber kurven hen over jorden et stykke tid før den standser, og ind imellem sker det også at kurven vælter under landingen. Sådan har balloner landet i mere end 200 år, og det er helt normalt.
Ballonen og kurven er bygget til det, og sikkerheden er i top også under landingen. Piloten giver jer både før og under flyvningen grundige instruktioner i hvordan I skal forholde jer under landingen.
Landingen er en spændende del af oplevelsen, og ofte siger passagerer efterfølgende, at landingen var den bedste del af flyvningen!