Din flyvedag
Fra velkomsten på mødestedet til boblerne på landingspladsen. Sådan forløber din flyvning.
Vi mødes på startpladsen. Det kan være en sportsplads eller et engdrag, luften er rolig og stemningen afslappet. Her bliver du bliver introduceret til pilot og crew, der tager godt imod dig. Efter check-in af alle passagerer begynder vi sammen at udpakke udstyret.
Din pilot samler alle passagererne til en grundig og klar briefing. Man lærer hvordan man skal stå i kurven, hvad man skal holde fast i under landing, og hvad man kan forvente under turen. Det er ligetil og betryggende. Når det er overstået, føler selv den mest nervøse førstegangsflyver sig klar.
Her kommer en fed overraskelse. Alle bliver inviteret til at være med til at forberede og opsætte ballonen. Det er ren teamwork og noget af det, vores gæster efterfølgende sætter allermest pris på. Så skal ballonen pustes op, først med kold luft og endelig brøler brænderen og ballonen rejser sig. Det er hands-on og rigtig spændende.
Kurven letter så blidt at man næsten ikke bemærker det. Det ene øjeblik står man på en mark; og i det næste svæver marken væk under een.
Fordi vi bevæger os med luften snarere end gennem den, er der ingen vind i kurven, og det er utroligt stille mellem brænderens hvæs. I den næste time driver vi over skove, søer og marker, og ser verden fra et perspektiv der får alt til at føles nyt.
Nu har piloten udset sig en egnet landingsplads og lander ballonen sikkert på jorden. Her sker det fantastiske igen. Vi hjælper alle hinanden med at presse luften ud af ballonen og putte den tilbage i posen. Det er en del af traditionen og mægtig sjovt – som passager bliver man en del af holdet. Vores gæster siger ofte, at det er noget af det bedste på hele turen.
Når ballonen er pakket, er det tid til en fejring af flyvningen. Vores flyvninger afsluttes med en hyggelig ceremoni. Vi slutter med en skål i bobler, en tradition der går tilbage til 1700-tallets Frankrig, hvor de første ballonflyvere medbragte vin for at berolige forskrækkede bønder, der troede ballonen var en drage. I dag er det simpelthen en fejring af at have gjort noget ekstraordinært sammen.
Vælg din oplevelse
Tre måder at komme i luften på
Alle varianter inkluderer 1 times flyvning, bobler på landingspladsen, diplom og 3 års gyldighed i alle flyveområder.
Flyv selv!
Den enkleste måde at komme afsted på: en ballonbillet sendt på mail.
Giv en overraskelse!
Den ultimative overraskelse: en specialdesignet gavekasse med en pop-op heliumballon.
Giv en gave
En trykt billet i en fin kuvert, en flot gave du kan overrække personligt.
Alle billetter gyldige i 3 år · Frit valg af dag og region · 14 dages returret