Black Friday

Anden billet til 50%!

Se mere

Ballonflyvning

At flyve i luftballon er en overvældende oplevelse. Det er på samme tid spændende og fredfyldt, ja nogle gange helt meditativt. Det er en flyveform, som tilbyder fantastiske panoramaer og en helt unik følelse af stilhed, frihed og lethed.

Ballonflyvning er en unik oplevelse

Du får under en ballonflyvning et sjældent indblik i navigeringen af et spektakulært og historisk fartøj. Da luftballoner altid flyver med vindens retning og hastighed, kan man aldrig helt præcist forudsige, hvor man kommer til at flyve hen, hvad man kommer til at se, og hvor man vil lande. Bliver din flyvning mon over byens tage og trafik, over mark og skov, fjord, sø – eller måske endda over dit eget hus?

Uanset hvor i Danmark du kommer til at flyve, vil du fra ballonens fugleperspektiv få en bjergtagende oplevelse af den smukke danske natur. Mens vi svæver over landskabet, vil du på egen krop og sjæl mærke den stille magi, som ballonflyvning udøver på alle, der prøver det. Når vi er landet, og du efterfølgende står i solnedgangen og nipper til den kølige champagne, bliver flyvningens indtryk genoplevet, delt og fordøjet, mens du i dit stille sind ønsker, at du snart kunne komme afsted igen!

Hvordan foregår det?

Jubii! Nu er det endelig blevet den store flyvedag – og vejret er perfekt. Måske har du oplevet flere gange, hvor flyveplanerne måtte udsættes på grund af regn eller blæst. Måske er heldet og det danske sommervejr med dig ved allerførste forsøg.

Eventyret begynder, når du møder op på startstedet og bliver budt velkommen af pilot og crew. Det er nu tid til en gennemgang af, hvad der kommer til at ske. Du får instruktion i udpakningen og opsætningen af ballonen samt en grundig sikkerhedsbriefing. Og så er du pludselig på vej ombord i kurven med en god portion sommerfugle i maven, og ballonen er klar til take-off.

Mens vi stille stiger op mod himlen vil du blive overrasket over, hvor fredfyldt det faktisk opleves at flyve i en luftballon, og indenfor få minutter befinder vi os højt over by og land med en fantastisk og milevid udsigt udover Danmark. Det eneste, der forstyrrer ballonens tyste svæven gennem luften, er brænderens lejlighedvise brølen, når luften i ballonhylsteret skal holdes varm.

Efter ca. 1 times ballonflyvning vil piloten finde et egnet landingssted og sætte ballonen på jorden. Stadig med ballonflyvningen siddende i kroppen, står du nu i solnedgangen og nyder et glas kølig champagne og en snak om dagens oplevelse.

Du vil opleve, at en ballonflyvning skal fordøjes over nogle dage, og at billeder og indtryk hænger ved i lang tid efter selve flyvningen. Du er nu en indviet ballonflyver!

Med DreamBalloon kan du forvente:
  • Velkomst, check-in og sikkerhedsbriefing
  • Invitation til at hjælpe med opsætning og sammenpakning af ballonen
  • Ca. 1 times flyvning i luftballon
  • Den traditionsrige ballondåb for nyindviede ballonflyvere
  • Personligt og signeret ballondiplom
Ved køb af en ballonbillet hos DreamBalloon får du:
  • Øjeblikkelig udstedelse af flot e-billet som sendes til dig på PDF umiddelbart efter købet
  • 14-dages returret på køb af ballonbilletten
  • Flyvebillet med gyldighed i 2 år fra udstedelsen
  • Mulighed for at vælge frit mellem flyvning i Jylland, på Fyn eller på Sjælland.
  • Øjeblikkelig adgang til vores online bookingsystem med mulighed for at booke dig på daglige ballonflyvninger i flyvesæsonen fra 1. maj til 1. oktober
  • Dansk kundeservice og adgang til telefonsupport alle ugens syv dage i flyvesæsonen.
DreamBalloon er:
  • En dansk virksomhed med omfattende erfaring med flyvning i Danmark
  • Godkendt af TrafikStyrelsen til kommerciel passagerflyvning med luftballoner
  • Fuldt passagerforsikret
  • Danmarks største udbyder af oplevelsesflyvninger i varmluftsballon.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Om ballonflyvninger

Find svar på de mest populære spørgsmål, eller besøg vores vidensbase for at lære mere.

Ja det er en god idé at tage et kamera og/eller en kikkert med, da en ballontur byder på mange oplagte fotomotiver. De medtages dog på eget ansvar, og ved landingen skal større kikkerter/kameraer være pakket væk under din jakke.

Vi anbefaler tøj og fodtøj som egner sig til en gåtur på landet i de vind- vejrforhold som gør sig gældende den aktuelle dag. Der er generelt en god varme på selve turen, men det er en god idé at have en jakke om livet til efter landing, hvor det hurtigt begynder at blive køligere.

Det er en god idé med en hat/kasket til beskyttelse mod strålevarmen fra ballonens brændere. På varme dage er det endvidere vigtig at have lidt drikkevand med. Fornuftigt fodtøj er essentielt, da man risikerer at komme ud at gå på fugtige og ujævne marker.

Passagerer vil normalt blive inviteret til at hjælpe med op- og nedtagningen af ballonen, så det er også en god idé at iføre sig tøj man kan arbejde i, og som kan tåle lidt snavs.

Vi anbefaler, at I har en ven med, som enten henter jer på landingsstedet og transporterer jer tilbage til jeres egen bil – eller alternativt kører jeres bil til landingsstedet.  Hvis det er problematisk at arrangere en sådan hjemtransport, er det naturligvis også muligt at ringe efter en taxa i stedet.

Tilskuere er meget velkomne, men det er måske en god idé at informere dem om, at der fx ikke vil være toiletfaciliteter i nærheden af startstedet.

Det er også muligt at følge efter ballonen i bil undervejs. Man kan løbende følge ballonens position online på www.minballontur.dk.

Vi anbefaler, at man selv forsøger at følge ballonen frem for at følge efter følgebilen. Efter landing er det muligt at ringe til følgebilen og få oplyst det præcise landingssted.

Vi ville meget gerne kunne garantere dig dette, men da varmluftballoner ikke kan styres kan vi naturligvis ikke love noget. Hvis du letter fra et startsted i dit lokalområde og vinden er med dig, er det bestemt muligt, at du kommer til at se dit hus ovenfra, men for at undgå skuffelse er det nok bedst ikke at satse på det.

Det at flyve i varmluftsballon er på mange måder en stille og fredfyldt oplevelse, men det er også en adventure-præget friluftsoplevelse, og landingen er helt klart den del af flyvningen, som byder på mest action.

Af og til slæber kurven hen over jorden et stykke tid før den standser, og ind imellem sker det også at kurven vælter under landingen. Sådan har balloner landet i mere end 200 år, og det er helt normalt.

Ballonen og kurven er bygget til det, og sikkerheden er i top også under landingen. Piloten giver jer både før og under flyvningen grundige instruktioner i hvordan I skal forholde jer under landingen.

Landingen er en spændende del af oplevelsen, og ofte siger passagerer efterfølgende, at landingen var den bedste del af flyvningen!

Varmluftballoner kan ikke styres. De følger vindens retning, og man ved aldrig helt præcis hvor man kommer til at lande. Efter ca 50 minutter begynder piloten at lede efter et egnet landingssted.

Følgebilen følger ballonen på jorden, og sigter efter at ankomme til landingsstedet kort efter at ballonen er landet. Man kan som gæst følge vore balloners flyveruter via hjemmesiden www.minballontur.dk, hvor ballonerne aktuelle position bliver vist på et Google kort.

Varmluftsballoner kan ikke styres på normal vis, men følger vindens retning og hastighed, mens piloten kyndigt kontrollerer ballonens højde ved at styre temperaturen inde i ballonhylsteret.

Hvor langt I flyver afhænger derfor af vindforholdene den pågældende dag, samt af hvor lang tid det tager piloten at finde et egnet landingssted.

I kan flyve alt fra en ganske kort distance og op til 35 kilometer, men normalt bliver turen et sted mellem 10 og 20 km.

Vi flyver op til 1500-2000 fods højde (500-700 meter). I denne højde kan man se milevidt omkring, men allerede i få hundrede fods højde er udsigten spektakulær! Vi flyver også en del af flyvningen i lav højde, hvilket giver mulighed for unikke naturoplevelser, når dyr og planter ses fra en helt ny vinkel.

I løbet af dagen opvarmes jordoverfladen af solens stråler. Herefter varmer jordoverfladen den ovenliggende luft op og resultatet er termik – søjler af opstigende varm luft. Termikken skaber op- og nedadgående strømme i luften, som påvirker pilotens mulighed for at bevare kontrollen over ballonens stigen og synken.

Derfor foretages flyvning med varmluftballon i timerne omkring solopgang og solnedgang, hvor der ikke forekommer termik.

Flyvning i varmluftsballon foregår enten i timerne lige inden solnedgang eller i timerne lige efter solopgang. I løbet af flyvesæsonen vil møde- og flyvetidspunktet derfor variere sammenhængende med tidspunkterne for solopgang og -nedgang.

Vi er i luften i ca. en time, lidt afhængig af vind- og vejrforhold, egnede landingspladser m.v. Du skal imidlertid regne med mindst fire timer til hele oplevelsen, inklusive udpakning, opsætning, sammenpakning og afslutningsceremoni.

Ønsker du at vide mere om vores flyvninger, sikkerhed og hele processen?
Er du klar til at lette?
Betaling
  • DreamBalloon ApS
  • Svejsegangen 8
  • DK2690 Karlslunde
  • 51422036
Ballonbillet
Total
(inkluderer moms )
inkluderet rabat:
Hvis din bookingkode ikke er blevet brugt til booking af en ballontur, kan du returnere din ordre
inden for 14 dage efter købet.
Du kan refundere din ordre inden for 14 dage efter købet.
billet(ter)
(inkluderer moms-)