Fyn er et fantastisk flyveområde, hvor du hurtigt oplever at være omgivet af vand fra alle sider.
Fyn kalder sig selv Danmarks have – og fra en luftballon giver det fuld mening. Landskabet er en mosaik af frugtplantager, levende hegn, bindingsværkslandsbyer og bløde, bølgende marker, der nærmest er skabt til at blive oplevet fra oven. Vores startpladser ligger fordelt omkring midtfyn, ved Odense, Ringe, Tommerup og sydpå mod Egeskov.