Hvorfor er luftballoner så store?

En enkelt kubikfod luft vejer cirka 28 gram. Når luften bliver varmet op til omkring 38 °C, bliver den omkring 7 gram lettere. Det betyder, at én kubikfod varm luft kun kan løfte omkring 7 gram.

Det er ikke særlig meget. Så hvis man gerne vil løfte noget, der vejer 450 kg, skal man bruge cirka 65.000 kubikfod varm luft.

Og det er præcis derfor, ballonerne skal være så kæmpestore, ellers kan de slet ikke løfte noget som helst.

Hvordan styrer man en luftballon?

Det er helt anderledes end at styre et fly. Der er ikke noget rat, ingen knapper, ingen autopilot. Og man kan ikke bare dreje i den retning, man vil. Men det er heller ikke helt tilfældigt. Det handler om at styre højden og temperaturen og om at planlægge turen, så man har steder at lande inden for rækkevidde.

Når piloten vil op, varmer de luften i ballonen op. Varm luft er lettere end kold luft, så ballonen stiger. Og når man vil ned, slipper man noget af den varme luft ud, så ballonen køler ned og synker igen.

Nogle gange sker det, at vinden stopper. Så kan piloten bruge brænderen til at stige op i højden og finde nye vinde længere oppe. For vinden bevæger sig i forskellige retninger og med forskellig styrke i forskellige højder. På den måde kan man faktisk godt påvirke, hvilken retning ballonen bevæger sig i, bare ikke på samme måde som med et almindeligt køretøj.

Hvor sikre er luftballoner?

Luftballoner hører faktisk til blandt de allersikreste transportformer, der findes.

De er lavet af solide materialer, der kan holde til meget. Stoffet er modstandsdygtigt over for varme, brænderne er af høj kvalitet, og selve kurven er bygget til at beskytte passagererne, også hvis landingen bliver lidt hård. Det sker dog sjældent. Og piloterne, ja, de har været igennem en lang og grundig uddannelse, så de ved, hvad de laver, og hvordan de skal håndtere alt, der handler om sikkerhed.

Risikoen for at noget går galt, er lavere, end mange tror. Nogle spørger, hvad der sker, hvis en luftballon falder ned. Men det er faktisk ikke noget, man behøver at være bekymret for. Luftballonen fungerer lidt som en faldskærm, så selv hvis man prøvede at få den til at falde hurtigt, ville den stadig dale stille og roligt.

Før hver flyvning sørger vi også altid for at give en kort introduktion til sikkerheden. Så ved alle, hvad der skal ske, og hvordan man for eksempel skal sidde ved landing. Det giver en tryg start på oplevelsen.

Kan alle flyve en luftballon?

Nej, det kan man ikke. Det kræver en del at blive ballonpilot.

Det ser måske let ud, når man står og kigger på det, men der ligger meget arbejde bag. For at få lov til at flyve skal man gennem en uddannelse, hvor man lærer om vind og vejr, hvordan udstyret virker, og hvordan man planlægger en sikker flyvning. Man skal også lære om reglerne i luften og bestå lægetjek med jævne mellemrum. Uden dem er licensen ikke gyldig.

Derudover skal man have fløjet et bestemt antal timer, før man kan få sin licens. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver tid, viden og ansvar. Men for dem der elsker det, er det hele det værd.

Og den gode nyhed? Når du først er blevet trænet og har fået din licens, så er det faktisk muligt for de fleste at flyve en luftballon. Det kræver selvfølgelig, at man er klar på lidt eventyr og på at tage ansvar. Men når du er klar, så er himlen din.

Hvad sker der, hvis en luftballon springer?

Heldigvis findes der ikke noget, der hedder, at en luftballon “springer”. De er nemlig lavet af stærke og slidstærke materialer, som er bygget til at kunne klare både varmen og belastningen under en flyvning. Stoffet, der hedder Nomex, bliver også brugt i brandslukningsudstyr, netop fordi det er så modstandsdygtigt over for ild.

En luftballon minder ikke om de små balloner, vi bruger til fødselsdage, hvor materialet strækker sig og kan eksplodere ved for højt tryk. Det fungerer helt anderledes. Og selv hvis der skulle opstå en flænge i ballonen – og selv hvis den er ret stor – kan ballonen som regel stadig flyve sikkert.

En vigtig del af sikkerheden skyldes de stærke bånd, der løber både lodret og vandret inde i ballonhylstret. De opdeler ballonen i mindre sektioner og sørger for, at en flænge ikke spreder sig til hele ballonen. De her bånd er utroligt stærke og en vigtig del af konstruktionen.

Hvad nu, hvis en luftballon løber tør for gas?

Luftballoner bruger flydende propan, som er let at overvåge og nemt at opbevare i tilstrækkelige mængder, så man ikke bare løber tør uden varsel. Og vigtigst af alt, så sørger både piloter og mandskab altid for at medbringe mere end rigeligt, så der stadig er masser af gas tilbage, når man lander.

Men hvis man nu teoretisk kom tæt på at løbe tør, så har ballonen faktisk den store fordel, at den kan lave en kontrolleret nedstigning. Den falder ikke bare pludseligt.

Et andet sikkerhedstiltag er, at piloten allerede inden flyvningen har planlagt mulige landingspladser ud fra vejret og de nyeste vejrudsigter. På den måde sikrer vi, at der hele tiden er plads at lande på, uanset hvor vi befinder os i luften. Det er også grunden til, at man aldrig vil se en pilot flyve direkte hen over en 30 kilometer lang skov eller store vådområder.