• Ballonflyvning med DreamBalloon

    Velkommen til en oplevelse af de allerstørste. Der findes næsten ikke noget mere betagende, overvældende og medrivende end at deltage i en ballonflyvning. Lige fra at se, hvordan et så kæmpestort og fascinerende luftfartøj bliver gjort klar, med dets virvar af snore og wirer, den smukke flettede ballonkurv og det enorme ballonhylster, til oplevelsen af blidt og forsigtigt at svæve henover jorden og i absolut stilhed opleve dyreliv og smuk natur i en skøn forening. Ballonflyvning er en oplevelse af sublim historisk teknik og ingeniørkunst blandet med de smukkeste naturoplevelser – og så opleves det hos DreamBalloon i de trygge og kyndige hænder af vores erfarne og højt uddannede ballonskippere samt vores engagerede crew.

  • Flyv med Danmarks største luftballon

    DreamBalloon råder i vores flåde af varmluftballoner over Danmarks største varmluftballon. Det er en ballon bygget af verdens førende ballonfabrikant Cameron Balloons og som har kapacitet til 19 passagerer og 2 besætningsmedlemmer. DreamBalloon råder over flere varmluftballoner i forskellige størrelser. Der er både de meget store, der er velegnet til at få så mange gæster i luften når vejret i Danmark er smukt og flyveegnet. Og så er der de små balloner der er beregnet til vores VIP-ballonflyvninger for 2 personer, hvor man kan få lov at være ’alene’ i ballonen (dog med en af vores ballonskippere).

  • En ballontur i gave? Det bliver ikke mere storslået…

    Mange vælger at give en ballonflyvning som gave. Og det giver god mening. Dels er det en oplevelse, der bliver husket hele livet, dels er det en flyveoplevelse alle kan være med til. DreamBalloon har haft gæster med på over 90 år og det eneste, der kræves er at man kan komme op i ballonkurven og stå op i den times tid, ballonturen varer. DreamBalloon tilbyder desuden en helt unik gaveæske som tilkøb til ballonturen. Gaveæsken indeholder en stor heliumballon, der popper op når gaven bliver pakket ud – til stor overraskelse for gavemodtageren. I bunden af ballonen hænger så ballonbilletten, og nu er selve overdragelsen af gaven også en oplevelse.

  • Flyv ballon over hele Danmark

    DreamBalloon er den eneste danske professionelle ballonvirksomhed, der tilbyder landsdækkende ballonture. Når du har din ballonbillet kan du frit vælge om du vil have din ballonflyvning på Sjælland, på Fyn eller i Jylland. Vi flyver fra Silkeborg og Ry, samt fra Varde i Jylland, fra nordsjælland, Roskilde, København, Ringsted, Jystrup og Sorø fra Sjælland. Vi er også dem, der flyver flest dage og planlægger i flyvesæsonen ballonflyvninger dagligt i Jylland og på Sjælland, og flere gange månedligt på Fyn. DreamBalloon er af TrafikStyrelsen godkendt til flyvning med betalende gæster, vi er medlemmer af Dansk Ballonunion og er fuldt passagerforsikret efter gældende standarder. Endelig råder vi over meget erfarne kommercielle ballonpiloter, der er serviceorienterede og fokuserede på din gode oplevelse med ballonflyvning.

  • Godt at vide om varmluftballoner

    Frankrig. Denne fantastiske begivenhed satte Frankrig, England og en række andre lande på den anden ende. Senere samme år sendte de en endnu større ballon op med to personer ombord, (Rozier og d'Arlandez), der blev de første mennesker, der prøvede at flyve. Eksperimenterne spredtes til mange lande, også til Danmark, hvor apoteker Mühlenstedt gjorde sit første forsøg den 23. November 1783. Siden de første balloner opsendtes i 1783, er ballonflyvningen udviklet betydeligt. Det blev efterhånden gasballonerne, der blev de totalt dominerende - og de blev også grundlaget for udviklingen af luftskibe. I 1960 udvikledes en gasbrænder der kunne forbrænde flydende propan. Det satte gang i den moderne teknik, der har bragt varmluftballonen inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde. I dag flyves både i gasballoner, varmluftballoner og i kombinationer heraf. Ballonerne er fortsat ballonformede, men moderne varmluftballoner er i dag langt de hyppigste og er den eneste type, der er registreret i Danmark. DreamBalloon flyver kun i varmluftballoner.